I. Hvad er overgange?

Transitions er ord eller sætninger, der fortæller læseren, at der kommer en ny tanke, et nyt afsnit eller et nyt stykke eller et nyt afsnit. De er vigtige ingredienser, der holder en tekst klar og organiseret. Uden overgange kan en tekst være uorganiseret og forvirrende.

I afsnit flytter overgange læseren fra en idé til en anden. I essays og rapporter flytter overgange læseren fra et afsnit til et andet, mens andre overgange flytter os fra et afsnit til et andet i papiret. Overgange er som vejskilte, der viser, hvilken vej man skal gå. De omtales også som broer; de forbinder ideer.

II. Eksempler på overgange

Basisovergange, som vi lærer, når vi skriver for første gang, er ord som for det første, for det andet, endelig, for eksempel, dog, dog, selvom. Disse bruges inden for afsnit til at organisere tankerne. De flytter sætninger på en organiseret måde.

Det næste sæt af overgange, som vi normalt lærer, er overgangssætninger. Disse forbinder afsnit. Et eksempel ville være følgende afsnit. I den sidste sætning i det første afsnit bruges ordet “mål” til at forbinde afsnittene; dette ord bruges igen i den første sætning i det andet afsnit. Kombineret med “derefter” er denne sætning overgangssætningen, der forbinder de to afsnit.

Først og fremmest skal du tænke på dit endelige mål. Ønsker du at gå ind i et professionelt job, eller er du interesseret i akademikere/forskning? For de fleste erhvervskarrierer vil en kandidatgrad være tilstrækkelig. For dem, hvis mål er inden for akademikere og forskning, vil du ønske at gå videre til en ph.d.

Dernæst skal du finde ud af, hvilken skole der bedst vil hjælpe dig med at nå dit mål. Gå på nettet og tjek skoler inden for de områder, du gerne vil gå – hvis du søger hjælp til undervisning, skal du også tjekke efter skoler med graduate assistantships (undervisning eller forskning).

III. Typer af overgange

Der er tre hovedtyper af overgange afhængig af omstændighederne. Der er anført et par eksempler ved hver.

a. Overgangsord

Disse ord forbinder idéer og tanker. Generelt bruges de til at hjælpe med at få afsnit til at flyde.

  1. Kausal – Som følge heraf, At være at, Forudsat at, Som følge af
  2. Additiv – Faktisk, Som, Endvidere, Desuden, Desuden
  3. Sekventielt – I første omgang, Efterfølgende, Dernæst, Som et sidste punkt
  4. Adversativ – Imidlertid, Ikke desto mindre, Uanset hvad, På trods af dette,

b. Overgangssætninger

Disse sætninger eller vendinger skal forbinde et afsnit med et andet. Det er vigtigt at sikre, at din læser kan følge dine idéer, så ved at bruge en gentagelse af en sætning fra den foregående sætning eller ved at gentage de grundlæggende idéer i afsnittet vil du vise, hvordan afsnittene hænger sammen.

  1. …Derfor er det sikrest at bruge en luftdåse til at rense tastaturet med, så du kan få alt snavs ud under tasterne.

Når du har renset tastaturet for alt snavs, kan du begynde at arbejde på skærmen.

c. Overgangsafsnit

Overgangsafsnit er, når du har en stor rapport med mange afsnit. Læseren skal bearbejde en masse information i løbet af arbejdet, så han kan blive forvirret. Overgangsafsnit vil være mellem afsnittene og efterlade læseren med de fleste oplysninger gengivet, lidt ligesom et resumeafsnit, bortset fra at det, mens det gennemgår allerede anførte oplysninger, også vil give en forsmag på nye oplysninger, der kommer.

IV. Betydningen af overgange

Har du nogensinde haft en ven, der talte hurtigt og sprang fra det ene emne til det næste? Samtalen var sikkert forvirrende og svær at følge med i. Sådan er det at skrive uden overgange. Det er svært at følge ideerne og de vigtige punkter, hvis der ikke er overgange til at forbinde dem.

Transitioner er ekstremt vigtige. Uden ledetråde om, at en ny tanke eller idé er på vej, ville artikler, essays og rapporter være svære at forstå. De guider læseren gennem trinene i det skrevne stykke og fører gennem idéerne. Overgange hjælper f.eks. med at gøre springet fra den ene tanke til den anden og viser, hvordan de hænger sammen.

V. Sådan bruger du overgange

Når eleverne får at vide, at de skal indsætte overgange i deres opgaver, er de ofte forvirrede og usikre på, hvad de skal gøre, men det er ikke særlig svært at bruge overgange. For at se, hvor overgangene skal placeres, kan det være en hjælp at starte med en skitse eller en weborganizer. Ved at organisere dine oplysninger i grupper kan du identificere, hvor du skal bruge overgange.

Når du sætter idéer sammen til afsnit, starter du med hovedidéen. De understøttende detaljer, der beviser hovedidéen, skal adskilles på en eller anden måde, så læserne ved, hvornår forfatteren går videre til en ny detalje. Disse understøttende detaljer skal have en overgang for at angive, at de er et nyt begreb. De eksempler, der illustrerer de understøttende detaljer, har også brug for overgange for at vejlede læseren. I afsnittet nedenfor er det beskrevet, hvordan man bruger overgange i et afsnit.

Skrivning kræver organisering baseret på formålet med den artikel, du skriver. Først skal du finde ud af din målgruppe – hvem der skal læse din artikel. Måske vil du f.eks. gerne nå ud til folk, der ryger. For det andet skal du, når du kender din målgruppe, beslutte, hvordan du vil organisere dine idéer, f.eks. i form af årsag og virkning eller problem og løsning. Du skal f.eks. tænke over, hvilken taktik der vil være bedst til at få din pointe frem. Endelig skal du, når du begynder at skrive, finde ud af, hvilke overgange der vil fungere bedst. For at være specifik skal du sikre dig, at du bruger overgange, der passer til formålet med en årsag-virkningsrelation eller problem og løsning.

For at skabe en overgang fra et afsnit til et andet kan den afsluttende idé i det ene føre til hovedidéen i det næste, eller hovedidéen kan henvise tilbage til den afsluttende sætning i det foregående afsnit. Denne sætning kaldes overgangssætningen.

VI. Hvornår skal man bruge overgangssætninger

Trendsætninger bør bruges hver gang idéer begynder, ændrer sig, skrider frem eller slutter, eller hvis oplysningerne har brug for en mere tydelig sammenhæng. De bør altid bruges til at hjælpe læseren med at forstå, hvordan to eller flere idéer hænger sammen.

Transitions bør altid bruges i enhver form for akademisk skrivning, f.eks. forskningsartikler, essays og rapporter. De fleste forretningsbreve og -skrivelser har også brug for gode overgange for at sikre, at oplysninger og idéer præsenteres klart og tydeligt. Narrative essays, skuespil, digte, bøger og noveller osv. bruger måske ikke overgange på en klar måde, da de fortæller en historie. Handlingsbegivenhederne og dialogen vil bevæge historien mere end den eksplicitte brug af overgange.

VII. Eksempler på overgange i popkulturen

Eksempel 1

Et af de nyeste fænomener i nutidens popkultur er YouTube. Du kan finde videoer af dine yndlingssange (selv rigtig rigtig gamle!), filmklip og videoer af normale mennesker, der lægger billeder fra deres normale liv ud. Lærere har taget YouTube til sig for at hjælpe eleverne med at lære mere om deres emne, som f.eks. denne lærer, der lavede sin egen rap-sang om overgange som en parodi på Kesha’s sang “Tik Tok.”

Eksempel 2

Sange er som historier, så brug ikke en masse eksplicitte overgange, men brugen af et omkvæd (de ord, der gentages i løbet af sangen) fungerer som overgangsafsnit, der forbinder versene. Denne sang “Seasons” af Future Islands har et par overgange: “As it breaks” fører os ind i sommerens ankomst, mens brugen af “but” overgår til den modsatte årstid, nemlig vinteren.

VIII. Eksempler på overgange i litteraturen

Jane Austens bøger er blevet populære i de sidste par årtier, og de fleste af dem er blevet filmatiseret. “Stolthed og fordom”, som hun skrev i 1813, er blevet filmatiseret med Kiera Knightly i hovedrollen. Folk i alle aldre nød dette kig på historisk romantik. Austen bruger overgange i sine bøger til at hjælpe historien fremad, ligesom enhver forfatter har brug for.

Med en bog var han uafhængig af tiden; og ved denne lejlighed var han meget nysgerrig efter at vide, hvad der skete på en aften, som havde vakt så store forventninger. Han havde snarere håbet, at hans kones synspunkter om den fremmede ville blive skuffet; men han fandt snart ud af, at han havde en anden historie at høre.

Oh! min kære hr. Bennet,” da hun trådte ind i stuen, “vi har haft en yderst dejlig aften, et yderst fremragende bal. Jeg ville ønske, at De havde været der. Jane blev så beundret, intet kunne ligne det. Alle sagde, hvor godt hun så ud, og mr. Bingley syntes, hun var meget smuk, og han dansede med hende to gange!” (kapitel 3).

Brugen af “soon found out” og en “different story to hear” gør læseren opmærksom på, at det næste afsnit vil skifte retning til oplysninger om ballet. At han håbede, at hun ville blive skuffet, står i kontrast til “most delightful evening” og minder os om hans tanker. Ordene “as she entered” lader os vide, at hun netop er kommet tilbage. Disse ord er alle en del af overgangssætninger, der leder læseren fra en scene til en anden i historien.

IX. Relaterede begreber

Konjunktion

Konjunktioner er en talemåde, der forbinder ord, sætninger, klausuler eller fraser med andre dele af sætningen. De kaldes også for forbindelsesled. Almindelige konjunktioner er for, og, og, heller ikke, men, eller, dog og så.

Bro

En bro bruges til at forbinde to vejstrækninger. Uden en bro kan biler og mennesker fare vild i floden. Ligesom en bro forbinder vejene for at holde trafikken i gang, forbinder overgange idéer og begreber for at holde læseren på “vejen”, mens han/hun bevæger sig gennem artikler og andet skriftligt materiale. Vi bruger også af og til udtrykket i skriftsprog, når vi taler om at skabe en bro mellem idéer.