Kontrol for kræft (eller for tilstande, der kan udvikle sig til kræft) hos personer, der ikke har nogen symptomer, kaldes screening. Kræftscreening kan hjælpe lægerne med at finde og behandle flere typer kræft tidligt i udviklingen.

Sunde livsstilsvaner og regelmæssige screeningsundersøgelser kan i høj grad reducere din risiko for nogle typer kræft.

Risikofaktorer for kræft

Det er normalt ikke muligt at vide præcis, hvorfor en person udvikler kræft, og en anden ikke gør det. Men forskning har vist, at visse risikofaktorer kan øge en persons risiko for at udvikle kræft. (Der er også faktorer, der er forbundet med en lavere risiko for kræft.)

Du kan have en højere risiko for at udvikle kræft, hvis du har en kræfthistorie i familien eller for at udvikle endnu en kræftsygdom, hvis du allerede har haft kræft før. Du bør drøfte med din læge, hvilke kræftscreeningstests der er rigtige for dig, og hvilken tidsplan der anbefales, hvis du har en højere risiko.

Frødafdækning

Frødafdækning er vigtig, fordi når unormalt væv eller kræft findes tidligt, kan det være lettere at behandle. Når symptomerne opstår, kan kræften være begyndt at sprede sig, hvilket gør den sværere at behandle.

Anvendelsen af screeningstest til tidlig opdagelse af kræft giver patienterne bedre muligheder for at få en mere effektiv behandling med færre bivirkninger. Patienter, hvis kræftformer bliver fundet tidligt og behandlet i tide, har større sandsynlighed for at overleve disse kræftformer end patienter, hvis kræftformer først bliver fundet, når der opstår symptomer.

Kræftscreeningstests

Der er vist, at flere kræftscreeningstests kan opdage kræft tidligt og reducere risikoen for at dø af denne kræftform. Disse test omfatter:

  • Koloskopi, sigmoidoskopi og højfølsomme fækale okkulte blodprøver (FOBT’er) – Disse test har alle vist sig at reducere dødsfald som følge af tarmkræft. Koloskopi og sigmoidoskopi er også med til at forebygge kolorektal cancer, fordi de kan afsløre unormale kolonvækster (polypper), som kan fjernes, før de udvikler sig til cancer.
  • Lavdosis-helix-computertomografi – Denne test til screening for lungekræft har vist sig at reducere antallet af lungekræftdødsfald blandt storrygere i alderen 55-74 år.
  • Mammografi – Denne metode til screening for brystkræft har vist sig at reducere dødeligheden af sygdommen blandt kvinder i alderen 40 til 74 år, især blandt kvinder på 50 år eller derover.
  • Pap-test og test for humant papillomavirus (HPV) – Disse test reducerer forekomsten af livmoderhalskræft, fordi de gør det muligt at identificere og behandle unormale celler, før de udvikler sig til kræft. De reducerer også antallet af dødsfald som følge af livmoderhalskræft. Det anbefales generelt at begynde med testning i 21-årsalderen og slutte i 65-årsalderen, så længe de seneste resultater har været normale.

Mange af disse test er dækket 100 % af de fleste sygesikringsordninger. Tjek med dit forsikringsselskab for at få at vide, hvilke der er dækket uden at du skal betale ud af lommen.

Der er også yderligere tests, der bruges til kræftscreening, men som kan kræve yderligere kræftscreeningstests. Disse screeningsmetoder omfatter:

  • Alfa-fetoprotein blodprøve – Denne test bruges nogle gange sammen med ultralyd af leveren for at forsøge at opdage leverkræft tidligt hos personer med høj risiko for sygdommen.
  • MRT af brystet – Denne billeddannende test anvendes ofte til kvinder, der bærer en skadelig mutation i BRCA1-genet eller BRCA2-genet; sådanne kvinder har en høj risiko for brystkræft samt øget risiko for andre kræftformer.
  • CA-125-test – Denne blodprøve, som ofte udføres sammen med en transvaginal ultralydsundersøgelse, kan bruges til at forsøge at opdage æggestokkræft tidligt, især hos kvinder med en øget risiko for sygdommen. Selv om denne test kan hjælpe med at diagnosticere æggestokkræft hos kvinder, der har symptomer, og kan bruges til at vurdere tilbagefald af kræft hos kvinder, der tidligere er diagnosticeret med sygdommen, har den ikke vist sig at være en effektiv screeningstest for æggestokkræft.
  • Kliniske brystundersøgelser og regelmæssige selvundersøgelser af brysterne – Rutinemæssige undersøgelser af brysterne foretaget af sundhedsplejersker eller af kvinderne selv har ikke vist sig at reducere antallet af dødsfald som følge af brystkræft. Men hvis en kvinde eller hendes sundhedsplejerske bemærker en knude eller en anden usædvanlig ændring i brystet, er det vigtigt at få det undersøgt.
  • PSA-test – Denne blodprøve, som ofte udføres sammen med en digital rektalundersøgelse, er i stand til at opdage prostatakræft på et tidligt stadium.
  • Hudundersøgelser – Læger anbefaler ofte, at personer, der er i risiko for hudkræft, undersøger deres hud regelmæssigt eller får en sundhedsplejerske til at gøre det.
  • Transvaginal ultralyd – Dette er en billeddannende test, der kan skabe billeder af en kvindes æggestokke og livmoder, bruges nogle gange hos kvinder, der har en øget risiko for æggestokkræft (fordi de bærer en skadelig BRCA1- eller BRCA2-mutation) eller for endometriecancer (fordi de har en tilstand kaldet Lynch syndrom).
  • Virtuel koloskopi – Denne test gør det muligt at undersøge tyktarmen og endetarmen udefra.

Selv om der er klare fordele ved kræftscreening, kan screeningsundersøgelser også være forbundet med risici. Ikke alle screeningstest er nyttige, og de fleste har risici. Det er vigtigt at kende de risici, der er forbundet med testen, og om den har vist sig at forbedre ens chancer for at overleve kræft.

Nogle af disse risici omfatter falsk-positive resultater, falsk-negative resultater, overdiagnosticering eller komplikationer som følge af testen. Det kan være nyttigt for folk at drøfte de potentielle ulemper samt fordele ved forskellige kræftscreeningstests med deres læge. Fordelene opvejer ofte risiciene, og det er vigtigt at tjekke med din læge for at få en komplet liste over forventninger til hver test.

Forstå dine risici

Da kræftpatienter har en øget risiko for at udvikle en anden kræftsygdom, er det meget vigtigt for hver patient at vide, hvornår de skal screenes, og hvilke screeningsmuligheder der er til rådighed, og det er meget vigtigt for den enkelte patient at forstå. Screeningsanbefalinger vil variere for hver enkelt patient, da hver enkelt patients kræftsygdom er forskellig. Flere faktorer, herunder din kræfttype, familiehistorie, alder og køn, tages i betragtning ved fastlæggelsen af den screening, der er den rigtige for dig. Det er vigtigt, at du drøfter kræftscreening med din onkolog.