Resumé og introduktion

Abstract

Nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er) anvendes almindeligvis til behandling af smerter i forbindelse med en række forskellige medicinske tilstande. Ikke-selektive NSAID’er hæmmer reversibelt enzymet cyclooxygenase (COX) i begge dets isoformer, COX-1 og COX-2. Der er blevet forbundet en øget risiko for kardiovaskulære hændelser med brugen af NSAID’er, især COX-2-selektive NSAID’er. Den nuværende dokumentation tyder på, at naproxen, et ikke-selektivt NSAID, er forbundet med den laveste risiko for kardiovaskulære hændelser. Derfor er naproxen det foretrukne NSAID til patienter med høj kardiovaskulær risiko.

Indledning

Kardiovaskulær sygdom defineres som enhver sygdom, der involverer hjertet, blodkarrene eller begge dele, hvoraf mange er relateret til processen med åreforkalkning. Ca. 83 millioner amerikanske voksne er ramt af en eller flere typer af hjerte-kar-sygdomme, og af disse patienter er 40 millioner 60 år eller ældre. Mange patienter i forskellige aldre bruger håndkøbsmedicin og receptpligtig antiinflammatorisk medicin til at håndtere smerter. Ca. 30 millioner amerikanere bruger dagligt ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) af forskellige årsager, lige fra beskyttelse af hjertet og daglige smerter til mere alvorlige komplikationer som reumatoid arthritis, akut gigt og andre comorbiditetstilstande.

Patienter med øget risiko for kardiovaskulære hændelser ved samtidig brug af NSAID’er omfatter patienter med nylig bypass-kirurgi, ustabil angina pectoris, myokardieinfarkt (MI), iskæmiske cerebrovaskulære hændelser eller enhver anden aktiv athlerosklerotisk proces. Patienter med kardiovaskulær sygdom, der tager NSAID’er, især cyclooxygenase-2 (COX-2)-selektive midler, har en meget højere risiko for at få en infarkt end patienter, der ikke tager disse lægemidler. Derfor er det vigtigt at forstå den potentielle fare ved brug af NSAID’er hos patienter, der har kardiovaskulære risikofaktorer.