En banebrydende ny behandling udviklet af australske forskere har vendt virkningerne af hukommelsestab i forbindelse med Alzheimers sygdom i en undersøgelse af mus med fremskreden demens.
Et forskerhold under ledelse af brødrene professor Lars Ittner og dr. Arne Ittner fra Dementia Research Centre ved Macquarie University har brugt genterapi til at behandle demens ved at aktivere et naturligt beskyttende enzym i hjernen, der kaldes p38gamma. Forskning har vist, at den beskyttende virkning af p38gamma mindskes, efterhånden som demensen skrider frem og hukommelsestabet øges. Ved at udnytte de beskyttende fordele ved p38gamma kan man derfor forebygge hukommelsestab som følge af demens eller endda vende virkningerne.
“Denne beskyttende funktion er tæt forbundet med tau-proteinet, en central faktor i demens, som er kendt for at fremme hukommelsestab. p38gamma kan ændre tau på en unik måde og reducere dets dårlige virkninger på hukommelsen”, sagde Ittner.
I deres undersøgelse af hukommelsesforringelser hos mus med avancerede stadier af demens viste forskerne, at ved at øge aktiviteten af enzymet p38gamma genvandt musene deres hukommelsesfunktion og evne til at lære inden for to måneder efter behandlingen.
“Vi fandt i vores eksperimentelle modeller, at den beskyttende effekt af p38gamma kan udnyttes til at genoprette hukommelseskapaciteten i hjernen. Dette har et meget spændende potentiale til at blive en genterapi mod demens,” sagde Dr. Ittner.
“De næste skridt i vores forskning er naturligvis at udvikle disse eksperimentelle resultater til en effektiv og sikker terapi, der kommer mange australiere til gode. Desuden forstår vi stadig ikke, hvorfor der overhovedet findes et beskyttende gen som p38gamma. Så vores nye projekter har til formål at forstå mere om beskyttende gener i hjernen.”
Fundene vil blive offentliggjort i septemberudgaven af tidsskriftet Acta Neuropathologica. Opdagelsen giver et meget tiltrængt gennembrud for behandlingen af ikke kun Alzheimers sygdom, men også andre demensrelaterede sygdomme.
Skriv et svar