Japanske æresbetegnelser: San eller Chan?

Intro til japanske æresbegreber

Som alle ved, er japansk et af de mest høflige sprog i verden. Men at vide hvornår og hvordan man skal være høflig kan give problemer for sprogstuderende.

Japanske æresbegreber kan give hovedpine. Japansk har et komplekst æresordssystem kendt som Keigo, som omfatter “høfligt sprog”, “respektfuldt sprog”, “ydmygt sprog”, “respektfulde verber” og “ordforskønnelse”.

I denne artikel vil vi fokusere på den mest grundlæggende form for æresord: æresordsuffikser på japansk.

Hvad er japanske æresordsuffikser?

Japanske æresuffikser er titler, der bruges til at henvise til andre på en høflig måde. さん(San), 様(Sama), 君(Kun), ちゃん(Chan) er almindelige japanske ærestitler, der bruges i daglig tale. Disse suffikser er ofte knyttet til enden af ens navn, og forskellige suffikser antyder køn, alder og den talendes forhold til den omtalte person.

Hvorfor er japanske æresbetegnelser vigtige?

Japanske æresbetegnelser er en vigtig måde at udtrykke respekt, formalitet og venskab på over for dem, man omgås. I Japan er det obligatorisk at bruge dem i mange formelle og uformelle sociale situationer. Japanere begynder at bruge æresbetegnelser fra børnehaven og bruger dem hver dag med folk i skolen, på arbejdet eller endda i familien. Hvis du undlader at bruge æresbetegnelser korrekt, kan du efterlade et dårligt indtryk på andre eller såre andres følelser.

Almindelige japanske ærestitler

Engelsk (og forklaring)		日本語	Romaji
Mr. /Mrs. /Ms.	Navn さん	San
For drenge	Navn くん	Kun
Til piger	Navn ちゃん	Chan
Til forretningsscener	Navn さま	Sama
Til lærer	Navn 先生	Sensei
Senior på skole/arbejde	Navn 先輩	Senpai
Selskabets administrerende direktør	Navn 社長	Shachou
Afdelingsleder	Navn 部長	Buchou
Gammel japansk suffiks	Navn 殿	Dono

De følgende afsnit vil introducere forskellene mellem og brugen af flere almindelige japanske æresbegreber.

San (さん)

San er den mest almindelige form for ærestillægssuffiks, og også den sikreste, når man ikke er sikker på, hvilket suffiks man skal vælge. Det kan oversættes til “Ms.” og “Mr.” på engelsk.

Du kan bruge det ved formelle lejligheder som i skoler og på kontorer, såvel som ved mindre formelle lejligheder med bekendte. Det udtrykker respekt for folk på en moderat måde: ikke for uhøfligt, men heller ikke overdrevent høfligt.

Sama (様)

Sama er det mest formelle æres-suffiks. Hvor formelt er det? Faktisk bruger japanerne “sama” til at henvende sig til Gud (神様 kami-sama) og til kongelige (天皇様 tennō-sama). Derfor har man sjældent mulighed for at bruge “sama” i dagligdagen. Japanere bruger dog “sama” i forretningsverdenen for at vise deres respekt for kunderne, idet de kalder dem “お客様 (okyaku-sama)”.

I øvrigt, når man hører nogen bruge det før “ore (俺)”, som betyder “jeg”, konnoterer det sarkasme om, at personen er overdrevent selvsikker.

Kun (君 ellerくん)

Kun er et mandligt suffiks, der bruges om børn og mellem venner. Ordet kan også bruges af personer med en højere status til at henvende sig til personer med en lavere status.

Husk: Du bruger aldrig “kun” til at henvende dig til en mand, der er ældre eller af et højere niveau end dig. Lærere bruger nogle gange “kun” til at tiltale mandlige elever, men du skal ikke tiltale din lærer med “kun”.

Chan (ちゃん)

Chan er et elskværdigt kvindeligt suffiks. Det bruges oftest om børn, men er også meget brugt blandt kvindelige familiemedlemmer og nære venner.

Chan har en følelse af nuttethed og bekendtskab, så det bruges også over for kæledyr og elskere. Hvis du bruger det til at henvende dig til en overordnet, vil det dog lyde nedladende og uhøfligt over for andre.

Disse fire er de mest almindelige æresbegreber, du kan støde på, men de følgende kan også være vigtige i visse situationer.

Senpai (先輩) og Kōhai (後輩)

Senpai og kōhai er udtryk for hierarkiske forhold i den japanske kultur.

Senpai kan bruges til at henvise til eller tiltale ens ældre eller mere erfarne kolleger eller dem med mere erfaring i en skole, på en arbejdsplads, i en dojo eller i en sportsklub. Det kan bruges som et suffiks efter en persons navn eller erstatte dennes navn helt og holdent. I modsætning hertil kan Kōhai bruges til at henvise til ens yngre eller mere yngre kolleger. Det bruges dog ikke til at henvende sig direkte til nogen.

Sensei (先生)

Du har måske allerede vidst, at “sensei” betyder “lærer” på japansk, men ordet bruges også til at henvise til læger, politikere, advokater og andre autoritetspersoner. Generelt har ordet betydningen af et højt niveau af beherskelse af visse færdigheder. Man bruger “sensei” for at vise sin respekt for den person, man henvender sig til. “Sensei” kan bruges som et suffiks eller erstatte en persons navn helt og holdent.

Shi (氏)

Du vil oftest støde på “shi” i nyhedsoplæsninger. Shi er et formelt æressuffiks, der bruges til at tiltale en person, som du har kendt gennem publikationer, men som du faktisk aldrig har mødt. Det foretrækkes i juridiske dokumenter, akademiske tidsskrifter og andre formelle skriftlige stilarter.

Dono (殿)

“殿” udtales “dono”, når det knyttes til navne. Det er ikke almindeligt i daglige samtaler, men bruges nogle gange i forretningskorrespondance samt på certifikater og priser. Det er mindre respektfuldt end “sama” og indikerer, at den person, der henvises til, har samme rang som den, der henviser, men aftvinger alligevel respekt fra den, der taler.

Nu, hvor du har fået en generel idé om almindelige japanske æresbetegnelser, kan du selv vurdere, hvilke du skal bruge ved hvilke lejligheder. For nybegyndere kan du bare holde dig til -san-suffikset, hvis du bliver forvirret.

Japanske æresbetegnelser: Hvordan man bruger titlerne og deres forskelle

I modsætning til engelske præfikser, der tilføjes til ens efternavn, kan de japanske suffikser vedhæftes i slutningen af enten fornavnet eller efternavnet. Fornavnet anses generelt for at være tættere end efternavnet, så man kan vælge at bruge fornavn plus ærestillæg, når man er bekendt med den, man henviser til.

Bemærk, at ærestillæggene skal bruges i overensstemmelse med andre former for ærestilkendegivelser på japansk. For eksempel kan det lyde latterligt at bruge den almindelige form med en høflig æresbetegnelse (-san, -sama).

Derimod har du måske bemærket, at der er tidspunkter, hvor japanere dropper æresbetegnelserne i nogle samtaler. Så hvornår skal man tilføje æresbegreber, og hvornår skal man lade være? Her er et par regler, som du kan følge.

Hvornår man ikke skal bruge japanske ærestillæg

For det første må du kun droppe ærestillæg, når du henviser til din ægtefælle, yngre familiemedlemmer, nære venner og fortrolige personer.

For det andet kan du, når du henviser til en tredjeperson, droppe ærestillæg, når du henviser til et ikke-familiemedlem i en samtale med din egen familie, eller når du henviser til et medlem af din virksomhed over for en kunde eller en person fra en anden virksomhed. Kort sagt bør du bruge æresord, undtagen når du henviser til et medlem af gruppen, mens du taler til en person uden for gruppen. Dette kaldes “uchi-soto” (skelnen mellem gruppen inden for og uden for gruppen). Dette vil blive diskuteret yderligere i det japanske æresord på arbejde nedenfor.

For det tredje bruges æresordssuffiks aldrig til at henvise til sig selv, undtagen for dramatisk effekt eller i nogle undtagelsestilfælde.

I dag foretrækker nogle mennesker i de yngre generationer desuden at blive omtalt uden æresord, selv når de lige har kendt hinanden.

Hvornår man skal bruge japanske ærestillæg

Selv om der er visse betingelser, hvor man kan droppe ærestillæg, skal man huske, at det i de fleste tilfælde er uhøfligt at droppe ærestillæggene (呼び捨て eller “yobisute” på japansk) fra navnet på den person, man omtaler, medmindre man er meget tæt knyttet til vedkommende.

Japanere bruger forskellige æresbetegnelser afhængigt af forskellige personlige relationer i skolen, på arbejdet og endda i familien.

Japanske æresbetegnelser i skolen

I skolen kalder eleverne typisk læreren “efternavn+sensei”, for eksempel bliver en lærer ved navn Hiroshi Tanaka kaldt “Tanaka sensei” af sine elever.

I de fleste tilfælde kalder læreren eleverne ved deres efternavn+san eller kun (for drenge). For eksempel kan en mandlig elev, hvis navn er “Takubi Sugimoto”, tiltales som “Sugimoto san” eller “Sugimoto kun” af sine lærere.

Hvordan omtaler elever hinanden?

Som nævnt ovenfor er “senpai” et hyppigt anvendt æresbegreb mellem jævnaldrende i skolen. Hvis Sakura Yamamoto er en elev i femte klasse, og Erika Suzuki er en elev i fjerde klasse. Så er det meget sandsynligt, at Sakura kalder Erika for “Suzuki san” eller “Erika san”, og at Erika kalder Sakura for “Suzuki senpai” eller “senpai”.

Hvis de to er klassekammerater, er det sandsynligt, at de kalder hinanden “fornavn/ efternavn+san”, afhængigt af personlige præferencer og forholdet mellem dem.

Japanske æresbegreber på arbejdet

Har du nogensinde undret dig over, hvordan man tiltaler folk på arbejdet?

Selv om det kan være ret kompliceret at lære, vil det at bruge æresbetegnelser korrekt hjælpe dig med at virke professionel og høflig i forretningsmæssige sammenhænge.

Sådan tiltaler du din chef, underordnede og kolleger på kontoret

Du bør bruge en titel, når du omtaler din chef eller dine overordnede på kontoret. Hvis du f.eks. har en chef, hvis navn er hr. Satou (佐藤) og er afdelingsleder, kan du bare kalde ham “Buchou (部長, afdelingsleder)” eller “Satou Buchou (佐藤部長，Afdelingsleder Satou )” på kontoret.

Hvordan man tiltaler sine underordnede eller kolleger

Den hyppigst anvendte endelse “title” er et godt valg her. Hvis du f.eks. har en kollega, hvis efternavn er Satou, kan du kalde ham “Satou-san”.

Som nævnt ovenfor bruger seniorer nogle gange “kun” til at tiltale mandlige underordnede, f.eks. “Satou-kun”.

Navne, du skal bruge, når du taler med dine kunder eller folk uden for virksomheden.

Hvis du skal nævne navnet på din chef eller kollega i en forretningssamtale med kunder eller folk uden for din virksomhed, skal du bruge hans/hendes efternavn uden suffikser.

For eksempel skal du ikke kalde din kollega for “Satou Buchou”, når du taler med din kunde. Du skal snarere kalde ham eller hende “Buchou no Satou”(部長の佐藤，vores afdelingsleder, Satou)”, eller “vores virksomheds afdelingsleder” (弊社の部長).

Navne til kunder eller seniorer

For at udtrykke respekt for kunderne eller seniorer på arbejdet, kan du bruge det mest formelle suffiks “sama” til at tiltale dem. Da san er mindre formelt end sama, kan det lyde for afslappet at bruge san til kunder og bør undgås.

Sensei

Som tidligere nævnt skal du til politikere, advokater eller konsulenter bruge “sensei” i stedet for “san”. For eksempel “Satou-sensei”.

Japanske æresbetegnelser med familie

Nu da du allerede har lært om formelle og uformelle japanske æresbetegnelser, er du så ikke nysgerrig efter at vide, hvordan japanere tiltaler deres familiemedlemmer?

Som nævnt ovenfor har Japan en kultur med “uchi-soto (in-group/out-group) skelnen”, så de har udviklet to forskellige måder at omtale familiemedlemmer på.

Når du omtaler dine egne familiemedlemmer, mens du taler med andre, vil du gerne være ydmyg og bruge neutrale navneord, såsom haha (母) for “mor”. Når du henvender dig til dine egne familiemedlemmer (især dem, der er ældre end dig) eller henvender dig til eller henviser til andres familiemedlemmer, skal du bruge æresformer, som bruger suffikset “san”. F.eks. bliver “mor” til okāsan (お母さん) i den æresform. Normalt kalder det ældre familiemedlem bare det yngre ved navn.

Kig på skemaet nedenfor og lær de to sæt familieord på japansk.

Notatvis kan æresordene “chan” og “sama” også bruges i stedet for -san for at angive et højere niveau af henholdsvis nærhed eller ærbødighed.

Konklusion om japanske æresordsuffikser

Japanske æresord stammer fra og er et eksempel på den japanske kultur. Efterhånden som du lærer mere om dem, kan du få en smagsprøve på Senpai-kōhai-kulturen, Uchi-soto-kulturen osv. Du kan også finde dig selv i stand til at spekulere i forskellige interpersonelle relationer i henhold til forskellige niveauer af respektfuldhed gennem brugen af æresbetegnelser.

Det er bemærkelsesværdigt, at nogle mennesker i den yngre generation i dag foretrækker at blive omtalt uden æresbetegnelser, så du kan spørge om personens personlige mening, når du ikke er sikker på, om du skal bruge æresbetegnelser eller ej. En anden måde er at følge hans eller hendes måde at omtale dig på. Hvis en person, du lige har lært at kende til festen, f.eks. kalder dig med fornavn+san, betyder det muligvis, at han eller hun gerne vil kaldes på samme måde.

Det er nødvendigt at være forsigtig med japanske æresbetegnelser, da du ikke ønsker at efterlade andre med et uhøfligt indtryk eller lyde overdrevent intim.

Forsøg at bruge det, du har lært, til at tiltale andre høfligt, og du vil opdage, at du er kommet et skridt nærmere på at forstå den japanske kultur. Du vil måske også gerne kende nogle grundlæggende japanske sætninger for at vise din høflighed.