ESRF producerer synkrotronlys med bølgelængder, der spænder fra gammastråler til infrarød stråling. Det består hovedsagelig af røntgenstråler med en bølgelængde på ca. 0,1 nanometer (en nanometer er en milliardtedel af en meter, dvs. 1 nm = 10-9 m).
Hvad er røntgenstråler, og hvorfor bruger man dem?
Røntgenstråler blev opdaget af Wilhelm Röntgen i 1895.
De er elektromagnetiske bølger ligesom synligt lys, men befinder sig i den høje energi-/kortbølgede ende af det elektromagnetiske spektrum, mellem ultraviolet lys og gammastråler. Deres bølgelængde varierer fra 0,01 nm til 10 nm, hvilket kan sammenlignes med interatomare afstande.
I dag anvendes røntgenstråler i vid udstrækning til medicinsk billeddannelse, fordi de har en stor indtrængningsdybde gennem materialer og selektivt absorberes af de dele af kroppen med den højeste elektrontæthed som f.eks. knogler. Denne interessante egenskab er imidlertid ikke den eneste grund til, at vi bruger røntgenstråler på ESRF.
I synligt lys og ved hjælp af et optisk mikroskop er det muligt at observere objekter på størrelse med en mikrobe. Men for at kunne “se” atomer, som er 10 000 gange mindre, har vi brug for lys med en meget kort bølgelængde. Med andre ord har vi brug for røntgenstråler.
Brilliance og andre egenskaber
Den største forskel mellem synkrotronlys og de røntgenstråler, der bruges på hospitalerne, er brilliancen: En synkrotronkilde er hundrede milliarder gange lysere end en røntgenkilde på et hospital. Jo højere brillians, jo mere præcise oplysninger kan man få fra røntgenstrålerne.
Skriv et svar